|
Mindst to gange om året, i foråret og til efteråret, bør taget ses efter for utætheder og tilstoppede afløb. Også efter et kraftigt stormvejr er der grund til at se taget efter for skader.
Specielt hvor der er gennemføringer i taget, ved ovenlys, skorstene og udluftninger, er der særlig grund til at være opmærksom. Det er de steder utæthederne oftest forekommer. Hvis der er store mængder "stående" vand på taget, bør der gøres noget ved det. Lunker (fordybninger) bør rettes ud, og i renderne kan der etableres fald mod afløbene. Hvis taget slet intet fald har, eller endnu værre; har bagfald væk fra afløbene så kan der være grund til at overveje, at etablere et rigtigt fald på hele tagfladen med kileskåret isolering.
I forbindelse med efterisolering af taget er det muligt, at få det finansieret over et byggelån hos banker eller kreditforeninger. Dermed bliver omkostningen til arbejdet fordelt over nogle år. Hvis De er i tvivl om hvordan taget skal behandles så ring til os og få vores vurdering med, inden De tager beslutningen. Det koster ikke noget at få et godt råd hos os. |